Velkommen til Nyordgård
Midt i Nyord By ligger Nyordgård med sine tre stråtækte længer. Vi har gennem de sidste fire år nænsomt restaureret den 250 år gamle gård og lejer den nu ud som feriebolig.
I dag fremstår de 170
m2 beboelse i stuehuset flot med et nyt
landkøkken, stor spisestue med langbord, stue med brændeovn, 2
badeværelser og
5 værelser med sengepladser til i alt 10 personer (max. 6 voksne).
Husets indretning og opdeling gør det velegnet til 2 familier.
Huset har centralvarme og er
udstyret med digital-TV med DVD, trådløst internet,
opvaskemakine, vaskemaskine og
tørretumbler. Dertil kommer cykler og mulighed for at låne en mindre
ro-jolle. Til
gården hører en dejlig stor og ugenert gårdsplads med toppede brosten
og en stor græsplæne. Vi har desuden her i år indrettet et nyt
aktivitetsrum i laden med bordtennis m.m. Klik her for at se
en billedserie om gården og omgivelserne.

Nyord
By er en levende og idyllisk landsby med meget
velbevarede huse
og stråtækte gårde. Nyord By er helt særegn og fri for udefra kommende
biler og Nyord By blev i 2011 kåret som den næstsmukkeste landsby i
Danmark kun
overgået af Sønderho. Øen Nyord og dens
enge ligger midt i Bøgestrømmen og udgør et stort fredet naturområde
med et fugleliv af international betydning. 100 meter fra gården ligger
øens hyggelige havn med badebro og i cykelafstand ligger Ulvshale med
troldeskov og Møns bedste sandstrand. Køreafstanden til Nyord By er 130
km fra Københavns Centrum.
Vi er i Nyordgård med Græsningslauget Nyord Strandenge,
der står for naturplejen af
det store naturområde Nyord Enge. Klik her for at læse mere om
Græsningslaugets naturpleje og muligheden
for at købe økologisk kød
fra Angus-kvægget, der afgræsser vores enge
.


